Så dyrt kan det blive for dig og din familie med de øgede forsvarsudgifter: »Tallene taler nærmest for sig selv«

Det kommer til at kunne mærkes på alle danskere, hvis vi skal øge udgifterne til Forsvaret ganske kraftigt. Hvordan de mange ekstra milliarder skal finansieres, vides fortsat ikke, men hvis det sker alene ved at hæve bundskatten, vil budgetterne i de danske familier for alvor blive strammet til. Det viser beregninger, som den liberale tænketank CEPOS har lavet for Berlingske. Hvis vi i første omgang tager udgangspunkt i, at forsvarsudgifterne skal øges til 3,5 procent af BNP, vil der være tale om en ekstra udgift på 46 milliarder kroner om året, der skal finansieres. Hvis den udgift udelukkede skal betales via højere skatter, skal bundskatten sættes op med 4,13 procent. For en funktionærfamilie, som har en disponibel indkomst på 900.000 kroner om året, vil det give en ekstra skatteregning på 43.500 kroner hvert år. Hvis udgifter til Forsvaret skal helt op på fem procent af BNP, bliver det naturligt nok noget dyrere. Den ekstra årlige skatteregning for familien kommer helt op på 87.500 kroner. Så store skattestigninger har vi ikke tidligere set. »Det er virkelig mange penge om året, som forskellige familietyper skal af med. Selv hvis det bliver en krigsskat på 3,7 procent, så skal en arbejderfamilie betale 33.000 ekstra kroner om året. Det er rigtig mange penge at tage ud af sit budget. Så det er voldsomt,« siger Mia Amalie Holstein, der er cheføkonom i CEPOS. »En ordentlig regning« Forøgelsen af skatten for arbejderfamilien bliver mindre end for funktionærerne, fordi de tjener mindre. Ser vi på en direktørfamilie, som tjener endnu mere end funktionærerne, vil deres merskat også blive større. Det er endnu usikkert, hvor meget ekstra vi skal bruge på Forsvaret, og hvordan det skal finansieres. Som flere økonomer beskrev over for Berlingske torsdag, kan finansieringen også komme gennem offentlige besparelser eller ved at lave reformer, som får danskerne til at arbejde mere. En sandsynlig model er en kombination af de tre forskellige muligheder, men uanset hvordan pengene bliver hentet hjem, er der tale om et de facto paradigmeskift i Danmarks måde at prioritere vores Forsvar på fremadrettet. Og det vil få konsekvenser for alle danskere. »Som danskere må vi indstille os på, at det bliver en ordentlig regning, vi får i de kommende år,« siger politisk kommentator Hans Engell. For få dage siden lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at landets forsvarsudgifter formentlig skal være tættere på fem procent af BNP om året end to procent. Samstemmigt lød det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der dog var endnu mere konkret i sin udmelding om, at forsvarsudgifterne formentligt vil ramme et niveau på 3,5 eller 4 procent af BNP om året. Vil kunne mærkes Tallene fra CEPOS får økonomer til at spærre øjnene op. »Det er kæmpestore beløb, og det kan ikke undgå på en eller anden måde at gå ud over danskernes velfærd,« lyder det fra cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen. Han peger på, at det vil få betydning for privatforbruget, hvis bundskatten hæves for danske familier, fordi de har færre penge mellem hænderne. »Tallene taler nærmest for sig selv, hvis det skal finansieres alene gennem skattebetalinger. Det vil betyde, at der bliver meget mindre til rådighed til det private forbrug for stort set alle familietyper i Danmark,« siger han. Også Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, forventer, at det vil kunne aflæses i privatforbruget, hvis bundskatten hæves markant, som tallene fra CEPOS illustrerer. »Det vil suge kraft og saft ud af økonomien, og det vil være noget, man ville kunne aflæse i privatforbruget og væksten generelt. Det vil helt sikkert kunne mærkes hos langt de fleste familier,« vurderer han. Hvis man beslutter at skrue på skatten for at finansiere Forsvaret, vil det være fornuftigt at konstruere skatten således, at den rammer mange danskere over en bred kam, vurderer Michael Svarer, tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Derfor er en hævelse af bundskatten et godt eksempel på, hvordan det kan se ud. »Hvis man har behov for at skaffe flere penge i statskassen, og man ikke vil skrue på nogle af de andre instrumenter, så er det sundt at bruge en bred skat, som rammer mange, for så har det det formål, at man får et relativt stort provenu for en relativt lille skattestigning og en relativt lille forvridning af samfundsøkonomien,« siger han. Bliver ikke populære Ifølge Hans Engell vil der formentlig være bred politisk opbakning til en væsentlig forøgelse af forsvarsudgifterne. »Det ser ud til, at det store flertal på Christiansborg har indstillet sig på, at Forsvaret i de kommende år skal løftes med voldsomt store beløb,« siger han. Skattestigninger kan blive en svær pille at sluge for vælgerne, og derfor bliver regeringens opgave at overbevise danskerne om, at det er nødvendigt for Danmark at komme op i gear og styrke Forsvaret. »Det er klart, at det her ikke er noget, nogen bliver populære på. Men omvendt har vi set, at nogle gange kan selv meget upopulære tiltag alligevel blive populære, fordi vælgerne kan se nødvendigheden af det,« siger han. https://www.berlingske.dk/oekonomi/saa-dyrt-kan-det-blive-for-dig-og-din-familie-med-de-oegede